skip to Main Content
Saadan Kan Du Vaere Aktiv Med Dine Boern Derhjemme

Sådan kan du være aktiv med dine børn derhjemme


Rigtig mange danskere undskylder sig med, at de ikke har tid til at dyrke motion, fordi de har børn. Heldigvis har dine børn også rigtig godt af at bevæge sig, og I kan sagtens dyrke motion sammen – helt uden at forlade jeres hjem.

Det er nemlig helt misforstået, at det kun er halsbrækkende og udmattende ture i fitnesscenteret, der gavner din sundhed. Du får lige så meget ud af en hyggelig gåtur eller en leg i haven. Derfor giver vi dig her tre forskellige ideer til, hvordan du kan være aktiv sammen med dine børn derhjemme.

Fodbold

Med et simpelt fodboldmål i haven kan I nemt tage en kamp og få lidt motion i kroppen. Hvis dine børn er som de fleste andre, vil de være helt tossede med ideen og plage om at spille hele dagen.

Fodboldmål fås i mange forskellige versioner, men I behøver ikke at give mere end et par hundrede kroner for et standardmål, som fungerer helt fint. Hvis I vil konkurrere mod hinanden, kan I også tilkøbe en præcisionsdug og se, hvem der rammer bedst.

Trampolin

I de fleste danske haver findes der en trampolin, og den er absolut ikke kun legetøj til børnene. En trampolin kan sagtens bruges til at dyrke motion på, og flere professionelle sportsfolk bruger trampoliner i deres træning. Du skal bare være opmærksom på at spænde op, når du hopper, så du aktiverer musklerne, og så kan du prøve dig frem med forskellige øvelser, som træner ben, mave og ryg.

Wii

I behøver faktisk ikke engang at gå udenfor for at få en god træning. Nintendo Wii, som skyllede ind over landet for nogle år siden, er en rigtig god måde at få motion på, samtidig med at I har det sjovt og konkurrerer mod hinanden. Det er også en god måde at få afprøvet forskellige sportsgrene på, og måske ender det med, at barnet vil starte til en ny type sport i fritiden.

Skriv et svar

Back To Top